Tidens trend og håndlavede smykker

Speciale i håndlavede smykker til gode priser. Med inspiration fra tidens trend og fokus på at holde en klassisk feminin stil, udvikles løbende et utal af unika-smykker som armbånd, øreringe, halskæder mm.

Alt designes og fremstilles håndlavet i Danmark og de smukke ferskvandsperler og smykkesten indkøbes hovedsageligt i Østen. Oftest benyttes sterling sølv samt forgyldt sølv til at bære stenene og perlerne, men alt efter ønske kan guld også indgå som det bærende materiale. Det er stenenes og perlernes skønne faconer og farver der inspirerer til de mange forskellige øreringe, armbånd, korte og lange halskæder og vedhæng til halskæder.

Store hårspænder med ægte sten og perler er også blevet en del af sortimentet og fingerringe bliver ligeledes inden længe en del af produktionen. En lille niche som børnesmykker har været en stor succes til dåbsgaver, fødselsdags - og julegaver. Smykkerne har alle en let og feminin stil og har alle et eksklusivt udtryk.
Dog er priserne rimelige!
Det personlige smykke spiller en stor rolle. Vær selv med i designet og få fremstillet et helt unikt smykke kun til dig eller til en helt særlig person.

Som noget nyt er sortimentet blevet udvidet med fine håndlavede smykkeskrin af forsølvet bronze. De findes i flere forskellige størrelser og faconer. Desuden er smykkestativerne "Happy Heart" samt andre accessories  nu også at finde i shoppen.

Kategorier