Fra brevet i postkassen til den lukkede boring
For mange grundejere begynder det med et brev fra kommunen. Der står, at der er registreret en ubenyttet boring på ejendommen, og at den skal sløjfes. Måske står der også, at der er mulighed for tilskud. Brevet er skrevet i et venligt, men formelt sprog, og det efterlader ofte flere spørgsmål end svar. Hvad skal man egentlig gøre, og i hvilken rækkefølge?
Forløbet er i praksis ret overskueligt, når man først kender trinene.
Først skal brevet forstås
Et brev om sløjfning kan være en opfordring eller et påbud. En opfordring er netop det, mens et påbud har en frist, som skal overholdes. Brevet angiver normalt, hvilken boring det drejer sig om, ofte med et DGU-nummer, som er boringens identifikationsnummer i Jupiter-databasen. Det nummer får man brug for senere.
Find boringen i virkeligheden
Det lyder banalt, men det er ikke altid let. Oplysningerne i databasen kan være gamle og placeringen upræcis. Nogle boringer er dækket af fliser eller jord, andre er skåret af under terræn. Hvis man ikke kan finde den, bør man sige det til kommunen, for det sker, at registreringen er forkert, eller at boringen allerede er sløjfet uden at være indberettet.
Ansøgningen
Hvis kommunen har en tilskudsordning, skal der som regel søges, før arbejdet går i gang. Ansøgningen kræver typisk oplysninger om ejendommen, boringen og et tilbud fra en brøndborer. Det er her, mange går i stå, fordi det kan være svært at vide, hvilke oplysninger kommunen præcis efterspørger. En del brøndborere tilbyder derfor at stå for ansøgning om tilskud som en del af opgaven, så grundejeren ikke selv skal sætte sig ind i ordningens detaljer.
Tilsagnet
Når kommunen har behandlet ansøgningen, sender den et tilsagn eller et afslag. Et tilsagn angiver normalt, hvor meget der gives i tilskud, og hvilke betingelser der følger med. Først nu bør arbejdet bestilles endeligt. Tilsagnet har ofte en frist, så sløjfningen skal udføres inden for en bestemt periode.
Selve dagen
Inden da skal sløjfningen normalt anmeldes til kommunen, typisk mindst to uger i forvejen, så kommunen kan komme med bemærkninger til metode og materialer. Det sørger brøndboreren som regel for. Selve sløjfningen tager sjældent lang tid. Brøndboreren kommer ud med materiel, trækker eventuel pumpe og rør op, måler boringens dybde og fylder den op med tætnende materiale. Toppen af røret skæres af under terræn, og hullet dækkes til. For grundejeren er det mest synlige spor et par hjulspor i græsset.
Papirerne bagefter
Efter sløjfningen skal arbejdet indberettes, og kommunen skal have dokumentation for, at det er udført korrekt, før tilskuddet udbetales. Indberetningen er brøndborerens opgave, men det er værd at sikre sig, at kommunen også har modtaget det, den skal bruge til udbetalingen. Borefirmaer som ABoring sender dokumentationen videre som en fast del af forløbet, men grundejeren bør alligevel gemme en kopi selv.
Et forløb på få måneder
Fra brevet lander, til tilskuddet er udbetalt, går der typisk nogle måneder, hvoraf det meste er ventetid på sagsbehandling. Selve arbejdet fylder lidt. Det, der gør forskellen for grundejeren, er, om trinene tages i den rigtige rækkefølge. Den, der bestiller sløjfningen, før ansøgningen er godkendt, kan risikere at betale det hele selv, selv om pengene var til rådighed.